Abonnementsbetingelser

RelovedCPH IVS

CVR: 40330011

+45 25 71 06 16

kontakt@relovedcph.dk

Studsgaardsgade 44, 2.

2100 København Ø

Generelt

Disse betingelser er gældende ved oprettelse af et abonnement på www.relovedcph.dk. Betingelserne vil altid følge gældende regler og bliver opdateret her på siden. Vi forbeholder os retten til at ændre betingelserne, men du vil selvfølgelig altid blive informeret herom, hvis det har direkte indflydelse på dig.

Sådan fungerer abonnementet

Du opretter dit abonnement på www.relovedcph.dk/bevidstbox ved at vælge, hvilken BevidstBox du ønsker at modtage. Herefter modtager du en kvittering på dit valgte abonnement via den e-mail, du har angivet. Dit abonnement er fortløbende og fornyes automatisk hver måned.

Levering af din første BevidstBox afhænger af hvilken dag på måneden du opretter dit abonnement. Hvis du opretter abonnementet mere end 14 dage før den 1. i næste måned, får du tilsendt indeværende måneds BevidstBox, og beløbet trækkes med det samme. Derefter vil beløbet trækkes den 1. i hver måned, og Boxen sendes den følgende hverdag.

Hvis du bestiller BevidstBoxen under 14 dage før den 1. i næste måned, starter dit abonnement den 1. i følgende måned, og der trækkes dermed ikke noget beløb ved oprettelse. Efter oprettelse trækkes beløbet den 1. i hver måned, og Boxen sendes den følgende hverdag.

Du er forpligtet til straks at orientere os, hvis du skifter adresse, e-mail eller telefonnummer.

Dit abonnement er et løbende abonnement. Du kan til hver en tid opsige dit abonnement. Læs mere om opsigelse nedenfor.

Betaling og pris

RelovedCPH modtager betaling med VISA, VISA Electron, Mastercard og Maestro. Betalingen vil blive trukket fra din konto, når abonnementet oprettes og hver måned fremover.

Alle beløb er i danske kroner og er inkl. moms.

De oplyste priser på et abonnement er inkl. leveringsomkostninger.

Når du opretter dit abonnement, giver du automatisk RelovedCPH IVS lov til at trække betalingen for dit abonnement løbende hver måned, indtil du opsiger dit abonnement. Du får en kvittering via e-mail hver måned, når vi trækker betaling for den kommende levering. Betalingen bliver som udgangspunkt trukket samme dag hver måned. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Det er dit ansvar, at der hver måned er penge på den konto, som er tilknyttet det betalingskort, du har benyttet ved tilmelding, så vi kan trække betalingen.

Du er forpligtet til at holde dine kortoplysninger opdateret. Dine kortoplysninger opbevares ikke hos RelovedCPH IVS, men vi videreformidler dine opdateringer eller eventuelle sletning af kortoplysninger, når det er relevant.

Sker der ikke betaling for dit abonnement, vil du ikke modtage din box.

RelovedCPH bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.

Levering

BevidstBox leveres hver måned 2-4 dage efter betalingsdatoen til en DAO Pakkeshop i nærheden af dig.

Leveringsomkostninger er inkluderet i prisen for abonnementet.

Opsigelse

Der gælder ingen bindingsperiode for dit abonnement. Du kan opsige dit abonnement når som helst, dog skal det ske senest den sidste dag i måneden, inden vi sender næste kasse ud.

Send en email til kontakt@relovedcph.dk og oplys, at du vil opsige dit abonnement, samt dit fulde navn og email-adressen forbundet til dit abonnement.

Når du har opsagt dit abonnement, modtager du en email med bekræftelse på din opsigelse.

Bemærk, at du ikke kan opsige dit abonnement ved blot at returnere kassen eller aflyse betaling.

Reklamation

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert betjening af produktet.

Du skal reklamere umiddelbart efter, du har opdaget manglen/fejlen.

RelovedCPH dækker returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.

Reklamation foregår ved henvendelse til os pr. mail på kontakt@relovedcph.dk, hvor dit fulde navn, email-adressen forbundet til dit abonnement og årsag til reklamation oplyses.

Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop. Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager ordren.

Returneringsomkostninger skal du selv afholde.

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 dage efter købet og fra fortrydelsen skal du returnere varen senest 14 dage efter.

Meddelelsen skal gives pr. mail på kontakt@relovedcph.dk eller ved brug af formularen her. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret samt oplyse dit fulde navn. Formularen skal sendes retur sammen med varen.

Returnering

Ved returnering, reklamation og benyttelse af fortrydelsesretten sendes pakken til:

RelovedCPH IVS

Studsgaardsgade 44, 2.

2100 København Ø

Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.

Du skal sende din ordre retur senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til vi har modtaget den retur.

Varens stand når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Refusion

Hvis der er aftalt refusion, bedes du sende dine bankoplysninger, inkl. registreringsnummer og kontonummer, så vi kan overføre det aftalte beløb.

Klagemuligheder – oversigt og links:

Har du en klage over et produkt, som du har købt i vores webshop, kan der sendes en klage til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Link: www.forbrug.dk

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.

Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/

Angiver du en klage her, skal du oplyse vores e-mail adresse: kontakt@relovedcph.dk.

Spørgsmål

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores betingelser.