RelovedCPH – en webshop, en butik og så meget mere

RelovedCPH

RelovedCPH

RelovedCPH er skabt for at sætte fokus på bæredygtighed i hverdagen og har til formål at gøre det nemmere at træffe bæredygtige beslutninger til gavn for os alle. RelovedCPH er lige nu en webshop med et voksende udvalg af bæredygtige produkter til hjemmet. Herudover er vi i gang med at åbne en fysisk butik på Nørrebro i København. Butikken ligger i forlængelse med en plantebaseret og bæredygtig café, som passer perfekt til vores vision! Derudover har vi masser af videre projekter i støbeskeen og planer om at blive til meget mere.

Vores vision er at gøre det bæredygtige valg til det naturlige og mest oplagte valg. Vi ønsker at skabe bæredygtige muligheder for alle mennesker. Vi vil vise, at det ikke kræver hverken rigdom, et stort overskud eller uendeligt med tid at træffe mere miljøvenlige beslutninger i hverdagen. Bæredygtighed skal være for alle. Det skal ikke kun begrænse sig til de få, der har ekstra god mulighed for at træffe alle de ”rigtige” beslutninger. Derfor tror vi helt og holdent på, at hvert enkelt valg gør en kæmpe forskel i det store billede.

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget

Vi lever selv efter ordene ”Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”, og det forsøger vi at praktisere i vores virksomhed.

Dette afspejler sig også i vores udvalg af produkter på shoppen. Ingen produkter er perfekte, da de i sig selv er udtryk for et forbrug, en produktion og dermed et aftryk i klimaregnskabet. Selvfølgelig ville det være bedst for kloden, hvis alle stoppede alt almindelig aktivitet og dermed så meget af aftrykket som muligt. Men det er der ingen af os, der har lyst til. Og derfor er det ikke en bæredygtig løsning.

Af denne grund tror vi på, at produkter som afspejler en bedre mulighed, et mere naturligt alternativ er bæredygtige. Derfor forbander vi ikke plastik. Vi stræber ikke efter 100% zero waste. Og vi tror ikke på den perfekte livsstil.

Flere sider af samme produkt

Vi har fantastiske produkter, som opfylder et eller flere af vores krav. Produkter som udgør et alternativ til de gængse produkter. Produkter som er bedre for os selv, naturen eller kloden. Vi bestræber os på at udvælge så naturlige, så lokale, så økologiske og så genanvendelige produkter som muligt. Men vi har også produkter, der kommer i en genanvendelig plastikbeholder. Eller produkter som ikke kan genanvendes, men på en anden måde tilbyder et bedre alternativ end det, man normalt kan købe.

RelovedCPH RelovedCPH

Hvem er vi bag RelovedCPH?

Vi er to søstre, som sammen har skabt RelovedCPH. Vores vision er at gøre en mere bæredygtig tilværelse nemmere og helt normal. Vi har selv gået med tankerne om, hvad man dog kan gøre for at ændre på sine forbrugsvaner, og hvordan man i det hele taget som forbruger træffer nogle bedre valg. Da vi manglede inspiration og et fællesskab at ty til, valgte vi at skabe det selv. Derfor deler vi om stort og småt på vores Instagram-profil @RelovedCPH, og vi håber på at skabe et space, som er inviterende, sjovt og hyggeligt at være en del af.

Vi ønsker at skabe så stor opmærksomhed og oplysning omkring en bæredygtig livsstil som muligt. Vi vil derfor med glæde stå til rådighed for alle interesserede. Så vi besvarer hjertens gerne på spørgsmål omkring produkter, materialer, forbrugsvaner, mindset eller lignende. Vi har selv undersøgt, testet og købt alle vores produkter på shoppen, og vi arbejder hver eneste dag på at gøre det så nemt og gennemskueligt for alle at vælge de rigtige produkter for lige netop dem.

Hvis du vil læse mere om os, har vi også skrevet lidt om vores vision her.

Samarbejde

Vi har planer om at skabe en masse spændende samarbejder fremover, og vi glæder os til at fortælle meget mere om vores planer.

Vi har blandt andet startet et samarbejde med FamilyHealth, som vi meget snart vil fortælle meget mere om. Marianne fra FamilyHealth er en ildsjæl ligesom os, og det glæder os, at vi sammen kan skabe projekter på tværs af kompetenceområder.

Vi er altid åbne over for nye samarbejder. Så hvis du selv laver spændende ting, som omhandler bæredygtighed eller er interesseret i at bevæge dig og din virksomhed i den retning, skal du endelig ikke holde dig tilbage for at kontakte os! Du kan enten skrive til os på mail kontakt@relovedcph.dk eller på vores kontaktside her.

RelovedCPH

Kærlige hilsner og bæredygtige highfives fra Maja og Cecilie // RelovedCPH

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *